Udsmykningerne på nordvæggen og døren fra våbenhuset
Korbuen hviler på to kragsten med en fin profilering forskellig for syd og nord, hvilket er normalt for kvaderstenskirken fra den tid[1]. Her er den på sydsiden.
Krucifikset med Jesus med indskriften INRI (Iesus Nazarenus Rex ludaeorum: Jesus jødernes konge) øverst og kraniet nederst er der ikke oplyst noget om, måske gotisk omkring år 1500. Kraniet ved korsets fod kunne repræsentere Adams kranium og symboliserer Jesu sejr over døden og arvesynden. Ifølge overleveringen fandt korsfæstelsen sted på det sted, hvor Adam (det første menneske) blev begravet. Golgata betyder “Hovedskalstedet” (på aramæisk) eller “Calvaria” på latin. Når kraniet placeres under korset, symboliserer det, at Jesu blod løber ned ad korset og vasker Adams kranium – og dermed hele menneskehedens arvesynd – væk. Jesus betragtes som den “nye Adam”, der gennem sin lydighed og død på korset retter op på den første Adams ulydighed, som bragte døden ind i verden. Kraniet tjener som en påmindelse om menneskets dødelighed (memento mori) og forgængelighed, men i denne sammenhæng også om håbet om evigt liv gennem opstandelsen.
En mindetavle viser faldne i begge Slesvigske krige: 1849-1850 og i 1864. Tavlen blev opsat i genforeningsåret 1920. De tidligere mindetavler fra 1869 blev skænket til Ringkjøbing Museum. I Stadil bogen siges det, at den nye tavle er af Joakim Skovgaard, mens andre skriver at rammen er skåret af Niels Larsen-Stevns. De to kunstnere havde et tæt samarbejde, bl.a. udsmykningen af Viborg domkirke.
Præstetavlen viser præsterne siden reformationen (fra Peder Berthelsen Schomann) og indtil 2021 (Christian Ulrik Terp). En ny præstetavle er at finde i tårnrummet, hvor der i øvrigt er en ganske enestående akustik! En del blev renoveret i tårnrummet i 1953 i tårnrummet, bl.a. dørene og gulvet.
Man mener, at døren ud til våbenhuset er på alder med kirken og dermed en af de ældst bevarede kirkedøre i Danmark. På dørens side ind mod kirkeskibet er der tre udskæringer foroven. Det smedede låsetøj er muligvis yngre end døren.
[1] M. Mackeprang, side 65.
