Degne- og præstestolen i koret og Peder Bertelsen Schomann
Gravstenen i væggen mod nord i koret, har tidligere ligget i gulvet, og er over Peder Bertelsen Schomann (Skomand, eller på latin: Petrus Bartoldi Sutor), den første præst efter reformationen, og den sidste under katolicismen. Det var ganske normalt, at præsterne fortsatte efter reformationen. Kun biskopperne blev udskiftet i 1536 og klostrene blev efterhånden nedlagt. Gravstenen blev indsat i væggen i slutningen af 1800 tallet. Schomann var tilsyneladende en humanistisk dannet mand. Der var inden reformationen tætte bånd mellem Stadil Kirke og Ribe domkapitel, og domkapitlet ejede en del fæstegårde i sognet. Dødningehovedet øverst på stenen går igen på degnestolen (mod syd), på den lille messeklokke i hjørnet mod sydvest i koret helt oppe under loftet, og i den ældste kirkebog fra 1646. Dødningehovedet er slægtsmærke for ribeslægten Sutor (skomand/skomager), hvortil den mere kendte magister Poul Andersen også hørte. Han var en af Christian IIs rådgivere. Teksten på gravstenen blev tydet i 1908 i en artikel af P. Severinsen (se litteratur, hvor Severinsen, der har været præst i nabokirken i Tim, kommer med forskellige forklaringer på degne- og præstestolene i skibets kor). På stenen står iflg. P. Severinsen:
Petra Petrum tegit hic, animamque fovet Petra Christus, Sic salvum reddat utraque Petra Petrum. Obiit in domino anno Jhesu M.D.L.
Det er et latinsk-græsk ordspil med navnet Petrus. Petra betyder sten eller klippe. Med bevarelse af ordet kan man da oversætte (P. Severinsen 1908):
En petra (sten) dækker her Petrus, og sjælen glæder den petra (klippe) Kristus, således bevarer hver af de to petraer Petrus. Han døde i Herren i Jesu Aar 1550.
Her er Søren Abildgaards tegning af gravstenen fra 1772, der vist ikke helt stemmer med Severinsens afskrift (Nationalmuseets samlinger online). Søren Abildgaard rejste rundt og tegnede mange gravsten, epitafier osv. i hele Danmark, se link til tegningerne på Nationalmuseets hjemmeside under litteratur. Der er to tegninger fra Stadil Kirke og også nogle stykker fra Tim Kirke, alle tegnet i 1772.
Degne- og præstestolene, muligvis fra slutningen af 1400 tallet, bærer udover Scomannsvåbnet også Ribe bispedømmets våbenskjold (et Andreaskors og en stjerne) samt våbenskjolde for to Ribe-bispers familier: Juel (Hartvig Juel, der døde i 1499, eller Iver Juel, Hardsyssels provst) og Munk (Iver Munk der var biskop til 1534 og derefter hans bror Oluf Munk, der var biskop indtil reformationen). Se billederne (og meget andet) på Erik Brejls hjemmeside her: https://www.brejl.dk/stadil.html. Bænkene kan være brugt til skriftestol før reformationen. En delvis inskription på bagvæggen mod nord på præstestolen siger: ..toldi Qvorum Re..oeli Dig… eller i sin helhed: Petrus Bartoldi Qvorum rexcoelidignetur misere, der betyder Himlens Konge værdiges at forbarme sig. En anden fortolkning er: Giv fire skilling skriftepenge! Himlens konge, Jomfru Marie forlader synder. – Vi afventer Nationalmuseets gennemgang!
